Special tours Spezialtouren
Italien - Amalfibugten, Ischia og Capri
29. april til 5. maj 2008
Tilmeldingsfrist: 1. februar 2008

Turleder: Ingrid F. Andersen og lokale dansktalende guider

Om turen
En tur hvor vi bl.a. går i forfatteren Henrik Ibsens fodspor. Flere af hans kendteste værker er skrevet i dette område af Italien. ”Sydens skønhed, et forunderligt lyst skær, åbenbarede sig pludselig for mig og prægede hele min senere produktion…”.

De første tre nætter bor vi i Sorrento, hvor Ibsen skrev en del af Peer Gynt. Herfra arrangeres udflugter bl.a. til den berømte ruinby Pompeji, der blev dækket efter Vesuvs udbrud i år 79. Vi går på opdagelse i den charmerende kystby Amalfi og i den hyggelige bjerglandsby Ravello med Villa Cimbrone, et adelspalæ, der blev gæstet af mange berømte personer. Undervejs drikker vi også kaffe på det hotel, hvor Ibsen skrev ’Et Dukkehjem’. På vej mod Ischia besøger vi Capri, der er mest kendt for de blå laguner. Her besøger vi også den svenske læge og forfatter Axel Munthes villa med den frodige have, hvorfra der er en fantastisk udsigt over øen.

Klippeøen Ischia er kendt for sine helsebringende termer. Der er afsat fri tid, hvor man kan afprøve disse. I de tre dage, vi er på øen, ser vi bl.a. den maleriske borg, Castello Aragonese, vi besøger en af Italiens smukkeste haver med mere end 3000 eksotiske planter, og vi spiser selvfølgelig frokost i det pensionat, hvor Ibsen skrev en del af Peer Gynt.

Pris: 11.630 kr.
Enkeltværelsestillæg: 2.350 kr.
Prisen inkluderer fly, færger, alle udflugter, halv pension og alle entréer.

Der er mulighed for at tilmelde sig et tarantellashow d.30. april.
Pris: 250 kr.
IFA Kulturrejser J.F.Willumsensvej 4 DK-8270 Højbjerg Tlf. 8627 5126 (mellem kl. 10-12) Fax 8627 7419 ifa-rejser@webspeed.dk
RedCell.dk